LITTERATURHUSET i EFTERÅRET

Læs mere om programmet herunder

ARRANGEMENTER

30.08.2019 // Fredagsbogbar og jazz i haven

Kulturnatten i Svendborg 2019 er samtidig en premiere på Fredagsbogbaren, der foregår hver anden fredag hen over efteråret. Denne aften er der jazz-koncert med Tobias Bech og Band. Koncert kl 1830-1930.

Sted: Litteraturhuset, Byens Gårdbutik Vestergade 25, 5700 Svendborg.

19.09.2019 // Anna Elisabeth Jessen

Samtaleforedraget handler om bogen ’Om hundrede år’, der udkom til stor ros i slumtingen af 2018. Anna Elisabeth Jessens roman er en familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014. ’Om hundrede år’ begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Samtaleforedraget handler om historie, om skæbner og familier – om udviklingen gennem hundrede år i Danmark. Foredraget inkluderer lydklip, billeder og forfatterens beretning om tilblivelsen af så stor mængde stof.

Sted: Litteraturhuset v AOF, Vestergade 25, 5700 Svendborg.

Fredagsbogbaren for unge, ca 15-20 årige. Hvis du er ældre og stadig føler dig ung – kom også hid. Vi holder længe åbent med mad, musik, nye bøger til studierabat, magasiner og spil. Gratis. Denne aften fernisering på Litterære rockstjerner af illustrator Nicolai Hvidberg.

Sted: Tinghusets café, Tinghusgade 43, 5700 Svendborg.

8.10.19 // DET STORE REGNESTYKKE – moderskab i streg og med hjerte – tegner Line Jensen

Samtaleforedraget handler om bogen Det store regnestykke. Det er hendes anden bog – og hun er tilbage med sin ærlige hverdagsstreg. Børnelivet går videre efter endt barsel, manden er musiker og er ofte væk på turné og midt i det hele mister Lines teenagedatter pludseligt sin far. Alt imens arbejder Line med at producere sin første bog. Line Jensen har fået rigtig mange følgere på sociale medier med sin fortælling om et moderne kvinde-, småbørns- og karriereliv på en selvironisk og hudløst ærlig måde. Hun har en fast stribe i Politiken og er på den måde også den modige arvtager efter Nikoline Werdelin og Maren Uthaug.

Sted: Tinghusgade 43, work2gether, 5700 Svendborg.

11.10.2019 // Fredagsbogbar med ferietilbud og bogtip

Fredagsbogbar med musik, nye bøger, magasiner og spil. Gratis. Denne aften med bogtip til efteråret og tilbud på bøger. Man kan købe kaffe, vin, most og snacks.

Sted:  Gårdbutikkens café, Vestergade 25, 5700 Svendborg.

21.10.19 // LEONORA CHRISTINA SKOV – Den, der lever stille

Mød forfatteren Leonora Christina Skov og hør hende fortælle om romanen ”Den, der lever stille”. Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. I foredraget fortæller Leonora b.la. om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger. Hun har rørt en meget stor læserskare med sin fortælling om at miste det hele – og finde sig selv igen, om at håbe på forklaring og sin mors kærlighed. Leonora Christina Skov har solgt for udsolgte sale siden 2018, hvor bogen udkom. Oplev et levende og engageret foredrag krydret med oplæsning og spørgsmål fra salen. Bagefter er der signering af bøger.

Sted: Borgerforeningen Kulturhus Svendborg, Ramsherred 4, 5700 Svendborg.

28.10.19 // JAN GRARUP – film og foredrag i Scala Svendborg

Mød Jan Grarup, der både er aktuel med bogen ‘Hvor jernkorsene gror’ og filmen Krigsfotografen som er skabt sammen med instruktør Boris Bertram. Arrangementet foregår i samarbejde med Scala Svendborg. Først vil der være  foredrag med Jan Grarup fra 19.30 til 20.30 og derefter filmvisning, bogsignering og spørgsmål. Billetter købes via Scala.

Sted: Scala Svendborg, Centrumpladsen, 5700 Svendborg.

31.10.19 // ARCTIC NOIR – samtale med forfatter Mads Peder Nordbo (udsat)

Samtaleforedrag med forfatter Mads Peder Nordbo, der er aktuel med tredje og sidste bind i sin Arctic Noir-romantrilogi. De to første har haft stor succes på bestsellerlisterne, bl.a. fordi de er helt elementært spændende thrillere. De to første bind er solgt til over 30 lande. Det tredje bind, der afslutter trilogien, ’Kvinden med dødsmasken’ foregår som de øvrige i Grønland. Mads Peder Nordbo er rost for at bruger sin fiktion til ærligt at belyse de mange udfordringer, der er i dag i det grønlandske samfund – og især de barske vilkår, som børn lever under i dele af Grønland. Samtaleforedraget handler således om den nye thriller, men også den virkelighed, den er inspireret af.

Sted: Litteraturhuset, Vestergade 25, 5700 Svendborg.

1.11.19 // Fredagsbogbar Tinghuset, arr. Litteraturhuset

Fredagsbogbar med musik, mad, spil, nye bøger til  budgetvenlige priser – og gode magasiner. Alle velkomne, det er gratis og det er hyggeligt. Man kan købe øl og most, vin og kaffe/the.

Sted:  work2gether, caféen. Tinghusgade 43, 5700 Svendborg.

Litteraturhuset Svendborg inviterer i samarbejde med illustrator og børnebogsforfatter Lea Letén og projektleder Stine Kähler til en heldags-workshop for børn i alderen 6-11 år, hvor vi skal tegne, høre historie og skabe billeder sammen. Workshoppen inkluderer forskellige tegneøvelser med fokus på både at tegne mennesker og følelser, og det at illustrere oplevelser. Man kan deltage uanset niveau.

Sted:  Gårdbutikkens café, Vestergade 25, 5700 Svendborg.

29.11.19 // Black Friday-bogbar i Litteraturhuset

Vi holder Black Friday-bogbar med musik, mad, spil, nye bøger til budgetvenlige priser og gode magasiner. I dagens anledning har vi ikke tilbud på noget som helst -til gengæld er alle velkomne, det er gratis og det er hyggeligt. Man kan købe øl og most, vin og kaffe/the og vi har bagt æbleskiver fordi det snart er jul.

Sted:  Gårdbutikkens café, Vestergade 25, 5700 Svendborg.

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating access token: Session has expired on Friday, 03-May-19 02:41:29 PDT. The current time is Wednesday, 20-Nov-19 14:16:05 PST.
Type: OAuthException
Code: 190
Subcode: 463
Please refer to our Error Message Reference.

KONTAKT OG NYHEDSBREV

Åbningstider:

Boghandel:
To.- fre: kl. 10-15, lø. 10-14
Café og gårdbutik:
Man.-fre: kl. 10-17.30.
Litteratur-arr.: Se program.

Adresse:

c/o Byens Gårdbutik,

Vestergade 25
5700 Svendborg

© Copyright - Litteraturhus Svendborg